• Dagcenteret bruger 3
  • IMG 442
  • Gupper 37

Laila fik apopleksi, da hun lige var fyldt 40 år. Blodproppen i hjernen betød, at hun fik afasi og spasmer i højre side. Det var umuligt for hende at gå på arbejde eller gøre de ting i hverdagen, som før havde været selvfølgelige. Fordi hun fik afasi kunne hun ikke længere føre en samtale. Det betød at hun ikke kunne sætte ord på sine behov, og hun stod derfor over for nye sociale udfordringer

 

I dag kommer Laila på Karetmagerportens Dagcenter, og det er hendes mor glad for. Moderen fortæller at Laila i begyndelsen var henvist til et andet dagcenter, hvor der ikke skete noget, og hvor Laila ikke udviklede sig. Men Lailas kommune fik øje på hende og henviste hende til Karetmagerporten, der er et dagcenter for mennesker med erhvervet hjerneskade.

"Det er blevet hendes andet hjem. Hun går der tre dage om ugen og glæder sig hver gang til, hun skal af sted", beretter moderen.

 

Lailas mor glæder sig over at dagen på Karetmagerporten har struktur, at der er personale med indsigt i erhvervet hjerneskade og hjertevarme. Selvom det kan være vanskeligt at måle udviklingen på grund af Lailas afasi, så er moderen især glad for det sociale samværd, som hun mener er guld værd både for Laila og familien.

 

Moderen fortæller at Laila får større livskvalitet: "Alternativet ville være, at hun skulle sidde i sit hjem og ikke have kontakt med samfundet". Men samtidig mener hun også at det er en hjælp for hele familien, da de bliver aflastet fra de nye udfordringer og det ekstra ansvar i løbet af dagen.

 

Lailas mor er ikke i tvivl om at Karetmagerportens Dagcenter er et godt sted både for Laila og for alle andre med en erhvervet hjerneskade. Derfår får Dagcenteret hendes varmeste anbefalinger: "Jeg håber mange flere vil kunne komme på det Dagcenter, da jeg ikke mener, der findes nogle her i området, der kan tilbyde så godt et sted."

 

Læs det originale brev til Karetmagerporten fra Lailas mor

 

 

Læs flere historier fra Dagcenterets brugere og de pårørende

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.