• Dagcenteret bruger 3
  • IMG 442
  • Gupper 37

Jesper skriver "Vores familie var i chok, da vores far blev ramt af en blodprop i hjernen. Han kunne intet sige, intet huske, kun ligge i en seng og kigge ud i luften. Langsomt startede genoptræningen, han kom op at gå, lidt sprog kom tilbage og han begyndte at huske. Men den største udfordring ventede: hvilket liv ventede? Han kom på plejehjem, i bofællesskab, i træningscentre og endte i eget hjem, hvor han bare lå i sin seng uden meningen med noget som helst.

 

En dag hørte vi om Karetmagerporten. Efter et besøg sagde min far okay til endnu et besøg. Han blev hentet og bragt, skulle bare stå op og tage tøj på. Og Karetmagerporten så ham. De så hans humor, hans luner, hans interesser, der lå bag den dårlige gang, det besværede sprog og de mange frustrationer. Langsomt voksede han. Pludselig ville han selv handle ind, selv vaske tøj, selv finde rundt med bus og tog, selv rejse ud i verden. I dag lever han et liv, hvor han gør, som han vil og lyster. Og det var nok ikke sket uden Dagcenteret Karetmagerporten."

 

Læs flere historier fra Dagcenterets brugere og de pårørende.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.